Hvad er Primary Lens Luxation?
PLL er en øjensygdom, som ikke er smitsom, men som bæres i generne, eller rettere er en fejl i generne. PLL er ikke til at spøge med. Har hunden først fået hornhindeløsning eller falder hornhinden ned, gør det vanvittig ondt på hunden og den bliver blind.
Ved en DNA-test for PLL modtager man én af følgende diagnoser:
Hvorfor teste for PLL?
For at undgå at avle på hunde, der er "affected" med PLL, bør vores hunde DNA-testes. Hvis man får som svar, at hunden er "affected" eller "carrier", er man forberedt på, at hunden kan udvikle sygdommen og man kan tale med dyrlægen om det. Er hunden "clear" kan man glæde sig over det. I flere lande kan hunde kun avlsgodkendes, hvis de er testet for PLL. Det er tilladt at parre en "carrier" med en "clear", men ikke to hunde, som begge er "carrier".
Hvordan får man testet sin hund?
Du kan selv rekvirere et prøvesæt på nettet og tage en DNA-test, som sendes til England. Prøvesvaret modtages på mail og du får et certifikat med posten på svaret. Det koster ca. 350 kr (primo maj 2010).
Hvad gør jeg?
Gå ind på http://www.aht.org.uk/genetics_tests.html og find mailadressen swab.request@aht.org.uk, som er den direkte indgang til at bestille gratis testsæt.
Det er den engelske dyrevelfærdsorganisation Animal Health Trust, som udfører testen.
Skriv i mailen at du ønsker x antal sæt til test af PLL på din Jack Russell Terrier. Skriv din udførlige adresse (incl. Denmark). Kort tid efter modtager du en kuvert med tre sterile testpinde, vejledning, en side til oplysninger om hunden, en side med kreditkortdetaljer og en kuvert til prøverne.
Udførelse af testen
Kør de tre vatpinde rundt i hundens kinder 20 gange og stil herefter pindene i et glas med testprøven opad i 15 minutter. Det er særdeles vigtigt, at pindene ikke berøres - og slet ikke kommer i nærheden af andre hunde. Herefter lægges pindene i den medfølgende kuvert og postes til England. Gør én hund helt færdig, før du tager prøver på den næste hund.
Efter ca. 3 uger får du en email og et par dage efter et certifikat med posten.
